Hvorfor blev det Kristiansand og ikke Frederikshavn flåden gik til efter slaget.

Fladstrand 1805  Klik på billedet og se hvad der sker.
Fladstrand 1805 Klik på billedet og se hvad der sker.

Som man kan se på kortet, var der allerede en god havn i Fladstrand 1805, og i 1818 var byen blevet købstad, under navnet Frederikshavn og udviklingen var i fuld gang.

Men hvorfor gik flåden så til Kristiansand, var der en grunde til. Den danske flåde var vant til at bruge byen som flådehavn, fra den tid hvor Norge og Danmark var et kongedømme.

Suenson havde brug for hurtig kommunikation til København, kul og hjælp til de sårede, samt begravelse af de døde.

Der var telegraf i byen. Statens hovedlinjer gik i 1856 her i Jylland
fra Fredericia—Vejle— Horsens— Skanderborg—Aar­hus—Randers—Hobro—Aalborg til Frederikshavn.

Kul var der for allerede den gang var Frederikshavn forbindelse havn på ruten København - Frederikshavn - Oslo for dampskibe.

I 1800-tallet kom der en ny landevejene til byen den vej var kantet med grøfter, skulle være 12,5 m brede med en grus belægning på et underlag på 5 á 6 m bredde. 1845-48 byggedes hovedvejen mellem Frederikshavn og Hjørring, og i årene 1849-53 blev den næsten snorlige vej anlagt mellem Hjørring og Nørresundby. Opsvinget blev endnu mere markant, og befolkningen begyndte at vokse. Og i sidste halvdel stod Frederikshavn i spidsen for det danske havfiskeris gennembrud med udviklingen af havgående fiskefartøjer. Så Frederikshavn kunne på de fleste områder måle sig med Kristiansand.

 

Egentlig blev slaget udkæmpet på trods af det danske marineministerium. Om formiddagen den 9. maj afsendte ministeriet et telegram til eskadren, der beordrede den tilbage til København øjeblikkeligt, fordi man havde opgivet håbet om at møde den fjendtlige flådes avantgarde. Telegrammet nåede imidlertid først til Helgoland under slaget og blev sejlet ud til Suenson i løbet af aftenen. Suenson opgav derefter at engagere fjenden mere, sejlede til nærmeste venlige havn, Kristianssand. 
I Frederikshavn havde man i 1837 åbnet et lazaret, beregnet for fattiglemmer og pestramte søfolk, der var ikke nogen fast læge tilknyttet. Først i 1894, kom der fast læge, da en af byens læger blev ansat som sygehuslæge, men et egentligt sygehus fik man først i 1909. Det vil sige der var risiko for flere døde, go der, var en forskel på omkring 100 sømil ca. 10 timers sejlads mere? Hvilket ville medføre i nu sener kontakt til København.